Influenza A H1N1 risikogrupper
Nogle personer er i større risikogruppe for at udvikle alvorlig sygdom, hvis de får symptomer på influenza A (H1N1).
Sundhedsstyrelsen opfordrer følgende risikogrupper til at være særligt opmærksom på influenza eller influenza A H1N1 (svineinfluenza), hvis man har:
- Lungesygdomme som KOL, astma med kronisk obstruktion og astma, der er vanskelig at kontrollere, cystisk fibrose, sarkoidose, lungefibrose, samt andre lungesygdomme især, hvis lungefunktionen er nedsat, eller der er gentagne lungeinfektioner.
- Hjerte- og karsygdomme, især svær koronarsygsdom, hjertesvigt, sværere klaplidelser (ikke kun isoleret forhøjet blodtryk) samt blodsygdomme som hæmoglobinopathier.
- Diabetes 1 eller 2, især med komplicerende hjerte- eller nyresygdom eller med almen svækkelse pga. diabetiske senfølger – eller diabetes, der er vanskelig at kontrollere
- Medfødte eller erhvervede immundefekter, herunder hiv-smittede personer og medikamentelt immunsupprimerede
- Neuromuskulær sygdom med påvirket respiration eller nedsat hostekraft
- Kronisk lever- eller nyresvigt (vejledende GFR under 30 ml/min)
- Svær overvægt (BMI over 40).
- Andre sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko, fx gentagne lungeinfektioner.
De fleste i risikogrupperne får i efteråret 2009 tilbudt vaccination mod influenza A(H1N1).
januar 28th, 2012






